Nye anvendelser for kendte basisstoffer
Projektets formål:
Formålet er at bidrage til at reducere pesticidanvendelsen uden at gå på kompromis med kvalitet og udbytte i produktion af gartneriafgrøder. Dette skal ske ved at udvide anvendelsen af brændenældeekstrakt, natron samt pilebarkekstrakt til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
Alle tre basisstoffer vil kunne anvendes i økologiske såvel som konventionel produktion.
Projektets indhold:
Anvendelsesområderne for de tre basisstoffer ønskes udvidet, så det imødekommer de problemstillinger, der opleves hos danske frugt- og bæravlere, planteskoler samt væksthusgartnere.
Effekten af pilebarkekstrakt ønskes undersøgt på bladsvampe som meldug i væksthuskulturer som asters, potteroser, violer og kalanchoë.
Natron ønskes anvendt i containerplanter udendørs mod lungemos, i øjeblikket gælder godkendelsen indendørs.
Brændenældeekstrakt ønskes testet til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i økologisk buskfrugt, så som bladhvepse, gråskimmel og bladsygdomme.
Projektperiode: 2020
Artikler:
- Brændenældeekstrakt mod lus. Artikel af Hanne Lindhard, Helle Mathiasen, Frida Helgadottír og Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice. Gartner Tidende nr. 8-2020
- Pilebarkekstrakt aktiverer plantens forsvar. Artikel af Frida Helgadóttir, HortiAdvice. Gartner Tidende nr. 8-2020
- Pilebarkekstrakt mod svampesygdomme. Artikel af Frida Helgadóttir, HortiAdvice. Gartner Tidende nr 3-4 - 2021
Rapport:
Projektet er støttet af Miljøstyrelsen og af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.