Nye dyrkningssystemer og beskæringsteknikker
Formålet med projektet:
Projektets formål er at udvikle og optimere beskæring- og dyrkningsteknikker i sødkirsebær, æbler og pærer med henblik på øget udbytte, effektivisering af arbejdskraft, mindre pesticidanvendelse og mindre gødningsanvendelse.
I udlandet går udviklingen stærkt med nye dyrkningssystemer som øger udbytte, øger plukkeeffektivitet og gør indsats af plantebeskyttelse og gødning mere effektiv, så der kan reduceres både i pesticidanvendelse og gødningsanvendelse, samtidig med at der spares arbejdstimer i plantagen.
Rådgivningen når også til Danmark, men ofte viser det sig at man ikke kan gøre helt de samme ting under danske forhold, da især lysindstråling er meget forskellig fra syd og mellemeuropa i forhold til Skandinavien.
Derfor skal de forskellige systemer og teknikker tilpasses danske forhold. Resultater af projektet vil kunne bruges direkte i rådgivning til både økologiske og konventionelle avlere.
Projektperiode: 2017 - 2019
Statusrapport GAU
Artikler:
- To nye plantesystemer i sødkirsebær, artikel af Lene Baarts. Gartner Tidende nr. 14 2017
- Beskæringsmetoder i sødkirsebær. Af Lene Baarts. GT nr. 1 - 2018
- Unge træer har også brug for vinduer. Af Lene Baarts. GT nr. 2 - 2018
- Målrettet beskæring i Clara Frijs. Artikel af Lene Baarts. Gartner Tidende nr. 1 2019
- Gode råd fra tysk ekspert i stenfrugt. Artikel af Annemarie Bisgaard. Gartner Tidende nr. 4 - 2019
- Plantesystemer i sødkirsebær. Artikel af Lene Baarts. Gartner Tidende nr. 12 - 2019
- Hård beskæring giver store bær. Artikel af Lene Baarts. Gartner Tidende nr. 13 - 2019
- Overvej maskinudtynding i Clara Frijs i år. Online artikel af Lene Baarts.
Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter (2018 og 2019) og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget (2017) og fra Miljø- og Fødevareministeriets Erhvervsudviklingsordning 2016: "Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne"